Tækning af den stråtækte skole
Ulfborg Tækkefirma har lagt nyt stråtag på den fredede Hodde Gamle Skole fra 1831, syet med krumnål og tjæret garn på finske lægter. Et portræt af Henrik og Tobias Jensen.
Håndværk 5 min. læsning
De 50 elever, der engang gik på Hodde Skole, levede fuldt ud op til udtrykket ”at gå i den stråtækte skole”. Her var én skolestue, hvor børnene gik sammen på tværs af klasser. Kun én lærer underviste dem. Han boede i et af bygningens to værelser. I det andet boede en kvinde fra Fattiggården, som gjorde rent på skolen til gengæld for at bo på det lille værelse.
Her i efteråret 2026 fik Hodde Gamle Skole nyt stråtag, udført af Ulfborg Tækkefirma. Skolen er fra 1831 og blev lukket så sent som i 1955. I dag er bygningen fredet. Derfor blev der tækket med krumnål med tjæret garn rundt om rå, finske lægter.
Vi vender tilbage til Ulfborg Tækkefirma og den gammeldags måde at tække på, først lidt mere om udtrykket ”at gå i den stråtækte skole”.
Det bruges ofte i spøg og refererer til, at undervisningen i gamle dage var begrænset, med én lærer til elever fra flere årgange og ofte hovedsagelig skolegang i vinterhalvåret, for om sommeren var børn værdifuld arbejdskraft i arbejdet med landbruget.
Alt i alt dækker udtrykket altså over en lidt mangelfuld undervisning med meget udenadslære. Gamle dages landsbyskoler havde som regel stråtag som Hodde Gamle Skole.
Krumnål og tjæregarn
Tilbage til tækkepladsen, hvor Tobias Jensen, Vaides Vanclovas og Jesper Lagoni tækker med en metode, der hører fortiden til: en krum nål med et lille ”magasin”, hvori der er lagret et par meter tjæret garn til at sy bundterne af tagrør fast til finske lægter. Det er særlige trælægter, lavet af gran, der er afbarket og flækket eller savskåret, så de har et rustikt udseende. Den type lægter og den slags syning skal bruges, fordi Hodde Gamle Skole er fredet.
Over indgangsdøre er tagrørene på hver tredje lægte holdt fast af jernstænger, der er skruet fast for at hindre, at taget skrider ned over udgangene, hvis der opstår brand. Snorene brænder nemlig lige så hurtigt over som taget brænder ned.
Vaides Vanclovas har arbejdet 8 år hos Ulfborg Tækkefirma.
Jesper Lagoni er faglært tækker og vinder ved Skills.
Hodde Gamle Skole er et eksempel på en forholdsvis sjældent forekommende opgave for Ulfborg Tækkefirma, som i virkeligheden kunne hedde Jensen & Søn. Den faglærte tækkemand Tobias Jensen er nemlig i gang med at købe sig ind i sin fars firma.
Jensen & Søn, Tobias til højre.
Tækkemester Henrik Jensen er 51 år og anser generationsskiftet for vigtigt, fordi han bruger det meste af sin tid på daglig drift, fordeling af arbejdet imellem de ansatte, tidsplaner, serviceaftaler, kundekontakt og tilbud og så små reparationer.
Henrik er formand for uddannelsesudvalget ved Den Jydske Håndværkerskole, der som den eneste erhvervsskole i landet har skoleforløbene for tækkemands-lærlinge. Han er også mangeårigt bestyrelsesmedlem i Tækkelauget og ivrig jæger, så jævnligt er det sønnen Tobias, der leder og fordeler arbejdet blandt firmaets ni ansatte.
Henrik Jensen er ivrig jæger. Her med bjørn skudt i Canada.
Tiltalende arbejde
Henrik Jensens far var pladesmed, så det er ikke den vej rundt, han kom ind i tækkefaget.
”Jeg har altid kunnet lide at arbejde udenfor og efter at have prøvet et par andre fag blev det tækkeriet, jeg valgte. Selve arbejdet tiltaler mig, der er aldrig to ens dage, det er et miljørigtigt produkt, og så er det glade kunder, man siger farvel til”, siger Henrik Jensen.
Ulfborg Tækkefirma arbejder for en stor del på hjemegnen med blandt andet de cirka 1.100 sommerhuse i Vedersø Klit og Husby, hvor stråtag er påbudt. Men for nylig var sønnen Tobias med et par andre i Nordsjælland, for dukker det rette job op, så kører man efter det.
Et sommerhus i Vester Husby, tækket af Ulfborg Tækkefirma.
Om sommeren har Ulfborg Tækkefirma en lille afdeling på Fanø, hvor et ”udeliggerhold” så tækker på livet løs i 3 – 4 dage og er hjemme ugens øvrige dage. Firmaet har købt et hus til overnatning på Fanø, en ø med rigtig mange stråtag på både helårs- og sommerhuse.
Snart jubilæum
Næste år har firmaet 20-års jubilæum.
”Det er gået støt og roligt fremad gennem årene, og ordrebogen er ganske pænt fyldt”, siger Henrik Jensen. Han tilføjer, at det i det hele taget går godt i stråtagsbranchen. For eksempel har der aldrig før været så mange lærlinge som nu. Der er 45 godkendte praktikpladser, og kun 17 har p.t. ikke en lærling.
Henrik Jensen er gift med canadiske Laureisa, der arbejder lidt på kontoret ved siden af jobbet som sygeplejerske i et lægehus.
Laureisa og Henrik mødte hinanden, da hun var udvekslingsstudent, først i Sverige, dernæst i Danmark. Henrik fulgte med hende hjem til Canada, arbejdede der et års tid, hvorefter de sammen rejste til Danmark for at etablere sig. Parret har fire børn.
Hodde Skole færdigtækket.
Lidt om udtrykket ”den stråtækte skole”
Først i 1814 fik Danmark en skoleordning, som medførte, at alle børn i både byer og på landet skulle undervises. I fattige vestjyske sogne som Hodde var det ikke populært, for forældrene skulle selv betale til vedligehold af skolen, lærerens løn, bøger og opvarmning. Samtidig var børnene gratis arbejdskraft på marken i sommerhalvåret. Hodde Skole kom først i gang 17 år efter, at skoleordningen var indført.
Stort set alle bygninger havde i begyndelsen af 1800-tallet stråtag, så udtrykket refererer til en fortidig, primitiv undervisning, typisk i store klasser med kun én lærer til at dække alle fag.
Tekst og fotos: Jørgen Kaarup.
