Gå til indhold
Vinderne af Det bæredygtige element 2026 på scenen ved Building Green, med skærmen »Præfabrikerede tækkede elementer«

Tækkere vinder fornem pris

Tækkefirmaet Horneby v. Thomas Gerner og Hemmed Tækkefirma v. Ruud Conijn vandt prisen »Det bæredygtige element – løsningen« på Building Green for deres arbejde med præfabrikerede tækkede elementer.

Branchen 4 min. læsning

Det blev to tækkefirmaer, der i år vandt prisen ”Det bæredygtige element – løsningen” på Building Green i slutningen af oktober.

Tækkefirmaet Horneby v. Thomas Gerner og Hemmed Tækkefirma v. Ruud Conijn har i årevis været pionerer hvad angår udvikling af tækkefaget samt medvirken i nye måder at anvende det årtusindgamle materiale, strå.

Det er We Build Denmark i samarbejde med Building Green og sponsoreret af STARK, der står bag konkurrencen om Det bæredygtige Element, hvor årets tema er ”Navigating Uncertainty – Hope Through Action”. Netop dét at navigere i usikkerhed og give håb gennem handling var der fokus på i begrundelsen for de to vindere.

Handlingen er i dette tilfælde at udvikle tækkede elementer til fremtidens byggeri, støttet af Miljøstyrelsens MUDP-midler.

Det er sket i samarbejde med CINARK ved Det Kongelige Akademi, DBI, EcoCocon samt Enemærke og Petersen.

Thomas Gerner og Ruud Conijn med prisen foran en tækket væg

Thomas Gerner og Ruud Conijn, vindere af Det bæredygtige element 2026.

Ambitiøse projekter

Stråtags-Info citerer fra begrundelsen at udpege de to tækkefirmaer: (uddrag)

”Siden 2016 har tækkerne Thomas Gerner (Tækkefirmaet Horneby) og Ruud Conijn (Hemmed Tækkefirma) medvirket i ambitiøse forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter på tværs af branchen.

Deres deltagelse – og målsætninger i disse projekter rækker udover deres egne virksomheder såvel som selve tækkefaget. De er begge drevet af at påvirke en bæredygtig dagsorden, hvor de ønsker at øge brugen af biogene materialer i byggeriet.

Som faglige bannerfører for tækkefaget, har de sammen og på hver deres måde medvirket til at sætte tækkede løsninger på det danske arkitektur- og byggelandkort.

Biogene løsninger

Fokus har været på at opnå 100% biogene løsninger ved brug af lodrette tækkede flader og præfabrikerede modulløsninger. De har hermed udvidet tækkefaget til også at inkludere løsninger rettet mod reel industriel produktion.

Thomas Gerner og Ruud Conijn har samlet set været med til at revolutionere en del af branchen, som i fremtiden kan få stor betydning i den grønne omstilling.

Idet flere materialeleverancer i byggebranchen afhænger af internationale leverandører og fossil energiforsyning – vurderes byggebranchen at befinde sig i en voksende kritisk situation.

Derfor bør lokalt tilvejebragte/dyrkede biogene materialer, som ikke kræver et højt energiforbrug i fremstillingsprocessen, som er CO2-reducerende og som bygger på lokale byggetraditioner, udvikles med henblik på at innovere robuste løsninger til brug i dansk byggeri.

Dyrk flere byggematerialer

Initiativer som nu sker i regi af Den Grønne Trepart kan med fordel kobles til den grønne omstilling af byggebranchen i Danmark.

Aktuelle planer vedr. omlægning af landbrugsarealer til naturområder stemmer godt overens med diverse biogene beplantningsstrategier og øget anvendelse af hurtigt voksende hjemmehørende arter som tagrør og ‘tækkemiscanthus’ (elefantgræs).

Det vil give mulighed for at øge anvendelsen af biogene løsninger i byggeriet for dermed at sænke CO2 udledningen og skabe mere miljøvenlige produkter. Tagrør (inkl. halm) er desuden et af de få byggematerialer der ikke kræver energitunge fremstillingsprocesser, hverken ved høst, sortering eller indbygning.

Biogene materialer som; tagrør, tang og halm/strå, optager CO2 ved fotosyntese. Derved kan anvendelsen af biogene materialer i byggeriet være med til at reducere udledningerne fra byggebranchen, hvis de erstatter konventionelle byggematerialer med et højt CO2- aftryk.

Desuden optager tagrør næringsstoffer fra vandet i vækstperioden og har derfor vandforbedrende egenskaber i næringsstofrige vandområder.

Paludikultur og/eller kultivering af vildtvoksende ‘tagrørskov’ kan ved årlig rørhøst også medvirke til at skabe øget biodiversitet og habitat for flere typer dyrearter.

Både tagrør, halm, tang og lerjord findes og kan fremstilles lokalt (Skandinavien), hvilket betyder at udledninger fra transport mindskes og at produktion kan ske lokalt.”

Fra processen

Herunder fotos fra processen, bl.a. brandtest på DBI, de to stolte vindere, arkitekt Sven Jon Jonsen, der har været med hele vejen igennem – samt et par fotos fra udstilling på Det Kongelige Akademi, hvor de tækkede elementer indgik.

Læs også

Mere fra tækkeverdenen

Alle nyheder
Tækning af Hodde Gamle Skole med krumnål og tjæret garn, Hodde Kirke i baggrunden
Håndværk 5 min. læsning

Tækning af den stråtækte skole

Ulfborg Tækkefirma har lagt nyt stråtag på den fredede Hodde Gamle Skole fra 1831, syet med krumnål og tjæret garn på finske lægter. Et portræt af Henrik og Tobias Jensen.

Læs nyheden
Tækkelaugets stand med strå på AFTRYK Festival i Travbyen, Billund
Events 3 min. læsning

AFTRYK Festival ’26

AFTRYK Festival 2026 for studerende på tværs af byggeuddannelserne havde fremtidens byggeri i fokus. Tækkefaget var repræsenteret af Tækkelauget, Den Jyske Håndværkerskole og Stråtags-Info.

Læs nyheden
Landsbyhuset i Glatved før og efter: fra bliktag med gammelt halmtag under til nyt stråtag
Håndværk 6 min. læsning

Fra halm til blik til stråtag

Tækkemanden fra Helgenæs, Ruud Conijn, har bl.a. lagt nyt stråtag på et gammelt hus, som først fik fjernet 75 år gamle blikplader og endnu ældre halmtag.

Læs nyheden