Gå til indhold
Tagrør gør stråtag til en klimavinder

Klimavenlighed

Stråtagets klimavenlighed er dokumenteret i livscyklusanalyser og EDPer af stråtag - materialer som tagrør er de mest miljø- og klimavenlige

TAGRØR GØR STRÅTAG TIL EN KLIMAVINDER

I en miljøvurdering foretaget af Teknologisk Institut kommer stråtaget ind som vinder, når det handler om at minimere negative påvirkninger af klimaet. I en hollandsk livscyklusanalyse af alle tagtyper er stråtaget ligeledes det mindst miljøbelastende, uanset hvilket miljøkriterium, der sammenlignes.

Støttet af Miljøstyrelsen kortlagde det nu lukkede Straatagets Kontor i 2017 alle miljøaspekter i stråtagets livscyklus. Det skete i samarbejde med Teknologisk Institut og firmaet Carlo F. Christensens A/S.

Rapporten kan læses her: Det økologiske og bæredygtige stråtag – pdf

Siden da er stråtagets klimavenlighed dokumenteret gennem flere livscyklusanalyser og såkaldte EPD’er, miljøvaredeklarationer (EPD = Environmental Product Declaration).

Grunden til den positive miljøprofil er stråtagenes materialer, primært tagrør.

Det mest miljø- og klimavenlige materiale af alle er tagrør fra Danmark.

Spørgsmål eller et tip?

Skriv til Stråtags-Info

Vi hører gerne fra dig, med en god historie, et spørgsmål, ros eller ris.